About

»Valdefar tegner og skriver om alt det han er utilfreds med,
som f.eks. dild, banker og folk der siger 't-bone steek'.«


OM VALDEFAR.DK

VALDEFAR.DK er en illustreret blog, eller med lidt god vilje, det man kalder for en en webcomic (en tegneserie på nettet, red.). Nu er "tegneserie" fortolket rimelig frit her på siden, og omfatter således alt, hvor blandingen af tekst og tegninger indgår. Jeg prøver at være loyal mod mediet, for ikke at pisse alle nørderne af, men forbeholder mig retten til at bruge ordene "tegneserie" og "stribe" rimelig liberalt om mine værker.

Min ambition er, at blive en del af de studerendes mangfoldige, online repertoire af dumme overspringshandlinger; for hvilken målsætning er vel mere nobel end at stikke en kæp i hjulet på vores forældede uddannelsessystem? Jeg ved det ikke, men det lød meget godt.

Der bliver i hvert fald skudt med spredehagl her i foretagendet, så hvis du bliver hængende vil du med sikkerhed falde over noget interessant før eller siden. Hvis det mod forventning ikke er tilfældet, skal du føle dig velkommen til at trykke på knappen i øverste hjørne, som afhængigt af om du bruger Windows eller om du er homoseksuel bruger Mac, ser således ud: 


FAQ

"Hvor tit opdaterer du valdefar.dk"?
Unikke striber til valdefar.dk udgives ikke på regelmæssig basis, og kan således udkomme med alt fra en uges til to måneders mellemrum. Det afhænger udelukkende af forfatters aktuelle arbejdssituation, og hvor meget tid der er til at tegne striberne. Du kan se alle de eksisterende striber her.

I perioden 2014-15 udkom Valdefar med en kort stribe i Metroxpress hver mandag. Med jævne mellemrum optræder Valdefar stadig i Metroxpress' weekendtillæg, MX Plus, som kan findes på gaden den første lørdag i hver måned. Du kan se alle MX-striberne her.

"Hvor kan jeg subscribe, så jeg får alle striber og indlæg med"?
Du kan følge Valdefar på facebook, twitter, instagram, Google+bloglovin' og du kan abonnere som RSS.

"Kan du lave grafik/hjemmeside/etc. for mig"?
Valdefar kan efter aftale levere særudgivelser af striber eller tryk til events o.l., hvis der er tid til det. Pris og detaljer forhandles via mail.

Tidligere kunder inkluderer Metroxpress, Meyers og COMA Club.


KONTAKT

Hvis du føler at jeg skal have et par venlige ord med på vejen - det være sig fordi du mener at jeg fortjener en røvfuld, eller fordi du synes at det jeg laver er genialt; jamen så er der rig mulighed for at få fat på mig. Du kan kommentere på alle indlæg her på siden, eller du kan finde mig på facebook eller twitter.
DISCLAIMER. Indholdet på denne side er tænkt som underholdning og satire. Artiklerne på VALDEFAR.DK er ikke at forveksle med saglig journalistik eller faglitteratur. Hvis du er stødt på noget indhold som du finder anstødeligt, og brænder inde med en klage over dette, skal du være velkommen til at hoppe i den nærmeste brønd.